Slukker julelyset for bylivet når stadig flere butikker lukker?
Julen er den vigtigste tid for mange butikker, og vi husker alle tilbage – med en farvet og selektiv hukommelse – på julestemningen i byen, mens vi halsede afsted for at nå det hele. Men vi handler stadig mere på nettet, og dermed påvirker det butikker og bylivet. Stadig flere fysiske butikker lukker og slukker, og livet i byer forandres og mindskes i takt med lukningerne. Mindre byer oplever at de konverteres til rene sovebyer uden byliv, andre affolkes, mens andre igen igangsætter tiltag for at sikre byen liv og overlevelse.
Butikslukninger efterlader ikke kun tomme og mørke vinduer i gågader og på handelsstrøg. Også juleudsmykningen risikerer at slukke, når der bliver færre butikker til at betale til fælles indkøb af guirlander, lyskæder, juletræer og en stor elregning. I Nyborg har kommunen i år bevilliget 750.000 kr. fra en presset kommunekasse til indkøb af julebelysning, og efterfølgende 150.000 kr. årligt til løbende drift af belysningen. En udgift butikkerne tidligere selv afholdt, men som de grundet en presset økonomi ikke længere kan påtage sig.
Bylivet har altid været tæt forbundet med butikker og handel. Den gamle markedsplads var centrum for hvor borgere mødtes, festede, spiste og handlede varer. De midlertidige stande blev med tiden til butikker, og butikker blev til handelsgader og handelsgader blev i industrisamfundet til effektive shopping centre med alt fra parkering og oplevelser under et tag. Men hvad sker der når vi det digitaliserede videnssamfund i stigende grad adskiller “markedet” fra “pladsen”? Hvad skal vi med ”pladsen” uden ”markedet” (eller et mindre ”marked”)?
En stadig voksende del af ”markedet” er flyttet til nettet og den digitale virkelighed. Digitaliseringen og den nye virtuelle markedsplads med gennemsigtige og lave priser, og stort udvalg fra hele verden. Den digitale markedsplads giver forbrugeren alt det som gamle marked havde, nemlig et stort udvalg, gennemsigtige priser, konkurrence, etc. Julehandlen er også flyttet til nettet, og den skydes i gang med den kommende Black Friday med rekordstore handler som alle tager en stor bid af julehandelen. Selve ”pladsen” er også delvist flyttet til nettet med sociale netværk og kommunikationskanaler, som er åbenlyse substitutter til den fysiske ”plads” i byen hvor man mødtes og talte sammen.
Væksten i internethandelen er massiv, og den fortsætter med at stige. Traditionelle analoge butikkers forretningsmodel er ramt af at nethandlen tager en stadig større del af markedet. Analoge butikker er – alt andet lige – mere omkostningstunge end digitale butikker, og de har samtidigt store faste omkostninger til husleje og ansatte (der også står klar når der ikke er kunder). En selv mindre omsætningsreduktion har derfor store konsekvenser for rentabiliteten. Og flere og flere af dem bliver urentable og lukker. Fra 2008 til 2016 er der på landsplan forsvundet 3034 butikker, viser den seneste kortlægning fra Dansk Erhverv, og hver tredje boghandel, hver fjerde skobutik og hver femte tøjbutik er eksempelvis lukket (vi venter spændt på den næste undersøgelse).
Byliv og forretninger står foran meget store forandringer, og aktørerne forsøger alle med hver deres tiltag at skabe liv og forretning på et marked, hvor adfærden og forbrugsmønstre skifter. Markeder, byliv og forretninger og butikker har altid gennemgået forandringer, men den nuværende udvikling adskiller sig ved både hastigheden og omfanget. Vi er midt i et radikalt paradigmeskift for bylivet foranlediget af digitaliseringen af samfundet, og det rammer ikke kun de små byer og handelsstrøg. Ifølge markedsstatistik fra Ejendomdanmark er tomgangen med ledige butikslejemål stor navnlig 2 steder: Strøget København med næsten 11 pct. og større shopping centre med 9 pct ledige lejemål.
Oplevelser bliver brugt af mange aktører som svaret på – og forsvaret mod – udviklingen af butiksdøden. Men en markedsplads uden ”marked” men med en tilførelsen af kundeoplevelser, er ikke helt det samme marked for forbrugeren. Uanset hvor meget oplevelser kan differentiere og skabe præferencer er der en grænse for betydningen af værdien i et marked, hvor der er mere effektive løsninger for forbrugeren. Blockbuster – den hidgange underholdningsgigant med udlejning af film – kunne have givet nok så mange ekstra oplevelser og popcorn. De blev lukket og slukket af de digitale alternativer Netflix og HBO.
Offentligt betalt julelys i handelsgade med færre handlende er på den lange bane ikke en bæredygtig løsning. Spørgsmålet er hvad aktørerne, og de ansvarlige for bylivet, kan skabe af tiltag som er langsigtede og bæredygtige. Tiltag som giver en livlig by med masser af forbrugere. Et byliv som giver grundlag for en spændende markedsplads med masser af julestemning.
Byer, butikker og destinationer er stærkt udfordret – forstå udviklingen og find løsningerne for fremtidens byliv og forretning sammen med os. Copenhagen Institute for Futures Studies har i samarbejde med Danish Architecture Center (Dansk Arkitektur Center) igangsat et studie, der skal samle de vigtigste aktører inden for fremtidens byrum. Tag endelig fat i mig for uddybning.